| |

Opbyg den perfekte basis-garderobe DEL 2 – T-shirten

Hvide t-shirts er et must i enhver basis-garderobe, fordi de kan bruges til alt! Lige fra under jakkesættet til over de mest slidte jeans. Dit skab skab gemmer sikkert allerede på en hel del af slagsen, men ejer du en helt perfekt, velsiddende, hvid T-shirt i virkelig god kvalitet og uden print? Hvis ikke, så sæt jagten ind, for den enkle T-shirten er det første item i din perfekte basis-garderobe.

Læs også: Opbyg den perfekte basis-garderobe – Sådan rydder du op i dit klædeskab DEL 1

Sådan vælger du den rette T-shirt

Husk at T-shirten skal vise dig frem på den bedst mulige måde, så overvej:

– om ærmerne skærer det rigtige sted på din overarm? Jo kortere og strammere ærmer, des større syner dine overarme og omvendt. Så overvej, hvad du vil fremhæve eller nedtone. Men husk under alle omstændigheder, at det ser pænest ud med lidt plads i ærmet.

– om T-shirten er lang nok? Sigt efter et sted midt eller 3/4 nederst på din popo.

– om halsudskæringen klæder mit skulder- og brystparti? Basis T-shirten kan både have rund hals og v-udskæring, dog må den aldrig gå for langt op i halsen. V-udskæring slanker som regel brystet og en rund hals gør det mere bombastisk. Prøv nogle forskellige faconer og se, hvad der gør sig bedst til din kropstype.

– om bredden er ok? Slim er fint, men helt stramme T-shirts hører 90’erne til. En T-shirt er mest klædelig, når den lige akkurat sidder til over brystkassen og herefter falder pænt nedover maven og ryggen. Det gør dig, slankere, højere og mere harmonisk at se på. Vælg aldrig en T-shirt med en firkantet facon. Den vil ofte være for kort og bokset og vil få dig til at se ud på samme måde!

– om kvaliteten er god? Dit nye basis-item skal jo holde sig ny og flot i lang tid, så gå efter en god kvalitet. Som regel holder t-shirts i 100% bomuld sig dårligere end dem i bomulds-blandinger. De sidste er også blødere og falder pænere om kroppen. Drop som hovedregel de helt billige modeller, men tag ENDELIG ikke for givet, at en dyr pris er lig med en dyr kvalitet.

Læs også: Guide – Hvilket vintage Rolex ur skal du vælge?

T-shirt favoritter

 

V-neck Cotton-Jersey T-shirt, James Perse, € 73 på Mrporter.com

Limit Contrast-Trim Cotton T-shirt, Acne, ca. 900 kr., (billede øverst)

Crew Neck Stretch-Cotton T-shirt, Calvin Clein Underwear, ca. 400 kr.

Mere viden...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *