Hej og velkommen til Groom Room – en af Danmarks eneste blogs, der er forbeholdt mænd.
Her finder du inspiration, indtryk, interviews og inputs, der kan hjælpe dig med at blive en sejere, stærkere eller sjovere udgave af dig selv.
Bloggen blev i sin tid oprettet af en skønhedsredaktør på damebladet Woman for at give mænd tips til, hvordan de plejer både hår og skæg, så de fremstår så “well groomede“, som det er muligt.
I dag drives Groom Room af to unge mænd med hver sin baggrund. En arbejder som konsulent inden for mediebranchen og den anden er journalist. Begge bor de i København, og har en forkærlighed for at skrive om deres observationer, og det, som de har på hjerte.
Der er løbet meget vand igennem åen i løbet af årene, og bloggens fokus har siden etableringen også bredt sig. Siden år 2012 har vi skrevet om alt lige fra gadgets og damer til lækre ure. Kort sagt, alt som vi synes, der vedrører voksne mænd, der gerne vil have lidt mere ud af både hverdagene og de sene aftener i weekenderne.
Er det første gang, du er på besøg, synes vi, at du skal starte med at tilmelde dig vores nyhedsbrev og følge os på Facebook, så vi kan holde dig opdateret med alt det, der sker. Vi er ganske sikre på, at du nok skal være godt underholdt.
Leder du efter noget helt bestemt, kan du bruge vores søgefelt i højre sidebar for at søge i de mere end 400 indlæg, der er udgivet.
Peter