Clean for Men Classic dufter klassisk med et moderne twist
Clean for Men Classic er en ny serie af særdeles velduftende produkter til mænd. Serien indeholder eau de toilette, showergel og deodorant, så du kan komme til at dufte af Clean for Men Classic over det hele. Duften er komponeret af krydrede, træagtige moskusdufte, der fanger essensen af en afslappet, men sofistikeret, moderne gentleman. Det er en underspillet, men alligevel karakteristisk duft.
Clean for Men Classic noter
Topnoterne, altså dem, der rammer din hud og næse, når du sprøjter duften på, er bergamotte, basilikum og safran. Når den første alkohol er forduftes, kommer hjertenoterne frem. Her er der enebær, viol, jasmin, iris og sort peber. Efter nogle timer kommer basisnoterne af moskus, vetiver, oud og rav til sin ret. Det er dem, der varer i længst tid på huden, og som giver dybden til duften.
Parfumeur Patricia Choux om duften
Det er den franske parfumør, Patricia Choux, der har skabt herreparfumen for Clean. Hun er uddannet på den prestigefyldte parisiske parfumørskole, Institut supérieur internationale du parfum, de la Cosmetique et de l’Aromatique alimentaire, og er kendt for sin eksperimenterende og utraditionelle stil. Hun udtaler om Clean For Men Classic:
”Udviklingen af parfumen var som at skabe hjertet af den nye generation af CLEAN Men – en moderne og samtidig klassisk, sprød friskhed med en tydelig moskus-oprindelse. Helt i tråd med den nye bølge af krydrede friske dufte er CLASSIC en blanding af krydderier (sort peber og safran) med en aromatisk friskhed og en sexet træ- og ravagtig undertone samt en antydning af træsorten, oud, som har en helt unik og fortryllende duft. I hjertenoten brugte jeg grøn viol og iris til at frembringe det klassiske aspekt med et moderne touch.”
Clean for Men Classic, Eau de Toilette, 30 ml, 395 kr.