|

Trimmeren der rydder op efter sig selv

For et par uger siden anmeldte vi den nye TouchTech skægtrimmer fra Remington. Nu er tiden kommet til en anden af markedets nyeste trimmere – nemlig MB6850 Vacuum , der får dig tilbage i kridthuset hos kæresten.

MB6850 Vacuum er nemlig en ny og innovativ skægtrimmer, der sørger for at opsamle håret, som du trimmer. Skægtrimmerens indbyggede vacuumteknologi fungerer lidt ligesom en støvsuger. Mens du trimmer skægget, suger den hårene til sig og samler dem i en lille beholder i trimmeren. Du slipper for tilstoppede afløb, snavsede vaske og (måske vigtigst af alt) undgår skænderier med kæresten over en beskidt håndvask..

Test af MB6850 Vacuum fra Remington

Hvordan virker den så? Overraskende godt. Trimmeren, trimmer som den skal, og motoren føles god og kraftfuld.

Det samme gør sig gældende for selve sugemotoren, der opsamler næsten alle hår. Remington oplyser selv, at det er deres mest avancerede vacuumtrimmer til dato, og at teknologien er den stærkeste, der findes. Selvfølgelig er der hår, der ikke bliver opsamlet, men langt det meste af håret, der trimmes væk, ender reelt i den lille beholder, og man lærer dertil ret hurtigt, hvordan man skal holde trimmeren, så den suger hårene op mest effektivt.

Hårtrimmeren er nem at betjene og have med at gøre. Vakuumkammeret er nemt at af- og påmontere og hovedet med de titaniumbelagte blade kan vaskes. Litiumbatteriet holder til op imod 60 minutters levetid og en fuld opladning kan klares på ca. 4 timer og fx via din laptops USB-indgang, hvis du er ude at rejse.

Er den pengene værd?

MB6850 Vacuum er en rigtig fin skægtrimmer. Er du typen, der vægter bekvemmelighed højt, får du her en trimmer, der gør et godt stykke arbejde og letter den efterfølgende rengøring. Batteriet holder ganske fint, og den er tilpas lille og handy til, at du kan have den med dig på dine weekendture.

Med MB6850 fra Remington får du en god og solid løsning, som du kan have glæde af i mange år frem. Prisen er omkring 500 kr., og den kan bl.a. købes hos Proshop og Elgiganten.

Mere viden...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *