Sådan fjerner du indgroede hår
Hvis indgroede hår får lov til at blive siddende, bliver huden øm, rød og betændt. Derfor er det en god idé at hjælpe naturen lidt på vej og fjerne det indgroede håret. Men først skal du vide, hvilket type indgroet hår, du har med at gøre.
Type 1
Hår, som er vokset fint ud af hårsækken men er groet ind i huden ved siden af.
Sådan fjerner du det
Dette er det nemmeste indgroede hår at fjerne. Ofte vil der være en tynd hinde af hud ovenpå håret, som lige skal gennembrydes, før du kan nå ind til det. Det gør du lettest efter et varmt bad, hvor huden er smidig. Skrab forsigtigt (med helt rene hænder) i hudens overflade til du når ind til det indgroede hår. Lirk det så forsigtigt op af sit nye voksested med en afsprittet pincet.
Læs også: Hudpleje-rutine på tre minutter
Type 2
Hår, der krøller sig sammen og ikke kan gennembryde hudoverfladen.
Sådan fjerner du det
Her er der tale om et lidt mere besværligt indgroet hår. Tag et langt, varmt bad og sørg for at give stedet med det indgroede hår masser af opmærksomhed med den varme stråle. Når du kommer ud af badet, skal du gerne kunne se det indgroede hår under huden. Tag en afsprittet nål og lirk håret frem. Træk det herefter ud med en pincet men sørg for at få godt fat om roden inden. Dup så området med brintoverilte (købes i Matas) og fortsæt to gange om dagen, indtil det er helet.
Læs også: Budget-venlig hudpleje uden tilsætningsstoffer
Hvis du ikke kan se det indgroede hår under huden
… kan du skrubbe området forsigtigt med en ansigtsscrub to gange daglig, så huden bliver tyndere og fri for døde hudceller og andet, der gør det sværere for håret at bryde igennem. Dup med brintoverilte efter hver skrubning. I løbet af nogle dage kommer det indgroede hår frem af sig selv, eller du kan tage det ud med nål og pincet efter ovenstående metode.
TIP Barberskummet Shavesafe modvirker indgroede hår. Læs mere her.