| |

De 7 dødssynder – det må du ikke gøre mod din hud

Hvis du drømmer om at se ung ud i længst muligt tid, skal du undgå de 7 dødssynder mod huden.

1.  Du må ikke gå i solarium eller blive solskoldet.

Solen er skyld i op mod 90 procent af hudens ældning. Drop derfor solcentret (aldrig, aldrig, aldrig skal du sætte dine ben der) og brug altid solcreme med mindst faktor 20 på stranden og på skiferien. Du kan sagtens få farve alligevel.

Læs også: Pas på med tatoveringer og sol!

 

2. Du må ikke drikke kaffe eller spise sukker.

En basse til kaffen er helt galt for din hud. Koffeinen er vanddrivende og skyller livsvigtige mineraler ud af kroppen. Mineraler som eller blandt andet skulle holde huden spændstig. Når du spiser sukker (slik, hvidt brød, pasta, ris og sodavand) stiger blodsukkeret, hvilket fremskynder aldringsprocessen i hele kroppen og ikke mindst i huden.

 

3. Du må ikke ryge

Hvis du kun skal følge et råd i denne artikel, så lad det være dette. For hvert sug i cigaretten:

– sender du en kaskade af skadelige, frie radikaler ud i organismen, hvilket beskadiger cellernes arveanlæg (DNA).

– mindskes blodgennemstrømningen igennem de små blodkar lige under hudens overflade, så ilt og næringsstoffer ikke kan nå frem til huden.

– øges produktionen af det enzym, som nedbryder bindevæv og fører til tab af hudens spændstighed.

– mindskes beholdningen af vitamin A og C, som ellers har en beskyttende virkning på huden.

– kommer du et skridt tættere på den såkaldte “Hønserøvs-mund” og rynker omkring øjnene, fordi du spidser læberne om cigaretten og kniber øjnene sammen for at undgå røgen.

4. Du må ikke glemme at rense.

Huden er et udskillelses-organ og affaldsstofferne lægger sig ovenpå den. Det samme gør sved og forurening, og det giver urenheder.  Rens derfor med en renselotion hver morgen og aften.

Læs også: Soldater-rens

 

5. Du må ikke bruge produkter med mineralsk olie.

Mineralsk olie findes i mange hudplejeprodukter og går under navne som petrolatum, propylenglycol, vaseline og paraffin.  De er udvundet fra olie-industrien og anvendes også til benzin, petroleum og terpentin! De lægger sig uden på huden og kan give tilstoppede porer og urenheder. Derimod er vegetabilske olier som eksempelvis mandel-, shea-, oliven-olie et hit! Tjek dine produkter for den forkerte olie og smid ud…

 

6.  Du må ikke overbehandle din hud.

Hvis du har urenheder, kan det skyldes, at du overbehandler din hud ved at affedte den for meget med rensesæber eller sæbelignende produkter. Huden reagerer ved at producere endnu mere talg, så hudens fugtfordampning forsinkes. Hvis huden så samtidig er udtørret på overfladen, kan den normale produktion af talg ikke komme ud af porerne på grund af hudens tørre, stramme og lukkede overflade. Dermed fanges talgen og kan give tilstoppede porer og urenheder. Brug derfor altid kun sæbefri produkter og husk at tilføre masser af fugt og næring med en god dag- og natcreme.

Læs også: Hudpleje-rutine på tre minutter

 

7. Du må ikke bruge aftershave med alkohol

Alkohol udtørrer huden mere end noget andet, og du kan ende med at få en meget tør, sensitiv hud, hvis din aftershave er baseret på alkohol.

Læs også: Aftershave der ikke udtørrer

 

Følg Groom Room på Bloglovin og Facebook

Mere viden...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *