Connect with us

GROOM ROOM

3 du skal dufte

Boucheron

Duft

3 du skal dufte

Til efteråret er der luksus duft gange tre når Boucheron, Balmain henholdsvis Prada introducerer deres nye herreparfumer i deres sortiment. Alle tre dufte lægger sig i den lunere kategori uden dog at have orientalsk karakter, så du behøver ikke være bange for at skræmme kollegaerne, hvis du bærer dem på jobbet.

Læs også: Alvarez Gómez Cologne – en herlig citrussag fra 1912

Om duftene

Quatre, Boucheron, 100 ml., 690 kr. Det er den kendte parfumeur Christophe Raynaud, der har skabt denne herreparfume fra Boucheron. Det første, der rammer næsen, er friske noter fra bergamotte, lime og vioblade, hvilket gør den til den letteste duft blandt de tre. Hernæst kommer en grøn, midte af maskulin artemisia, lun lavendel og geranium på en bund af pathouli og drivtømmer.

Luna Rossa Sport, Prada, 100 ml., 645 kr. Overraskende, uventede noter som ingefær, enebær, tobak og tonka danner den meget særegne duft fra Prada. Den minder på ingen måder om noget, der er duftet før. Den er lun og vældigt maskulin uden at blive for tung eller kraftig. Faktisk en duft, der forbliver særdeles interessant på huden – også efter flere timer! 

Balmain Homme, Balmain, 100 ml., 630 kr. Flakonen er inspireret af en militærjakke og oser af maskulin power og eksklusivitet. Det er da også favoritten blandt de tre dufte, da den er super luksuriøs med sine træagtige noter. Firmaet siger selv, at den er orientalsk, men det er nu ikke helt rigtigt. Den er baseret på noter fra muskat og safran med et tvist af violblade, som giver lidt frugtagtig sødme til duften. I bunden finder vi de sædvanlige herreparfumenoter som cedertræ, tokabønne og mos. En meget venlig duft, som de fleste vil kunne lide.

Continue Reading
Måske synes du også godt om...

Ekspert i skønhedspleje med mange års erfaring som skønhedsredaktør og freelance- skønhedsjournalist på forskellige magasiner. Idag skønhedsredaktør på magasinet BAZAR og kvinden bag Groomroom.dk, et blogazine om alt indefor skønhedspleje - for MÆND.

Klik for at kommentere

Skriv din mening

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mere om Duft

To Top