Connect with us

GROOM ROOM

8 gaver til mænd

tartarnel

Shopping

8 gaver til mænd

info

Har du også en smuuule svært ved at lave din ønskeliste, så bliv inspireret af Groom Room’s top 10 over de bedste gaver til mænd…

1. MacBook Pro Case fra Twelve South

Hvis du er til gammeldags herreværelse-stemning, vil du helt sikkert elske coveret “BookBook” fra Twelve South. Det er designet i ægte læder eksklusivt til MacBook Pro, Iphone og Ipad. Priser fra $79-99 her.

 

2. Læderbælte fra Bottega Veneta

Slidte, kedelige bælter er no go. Rigtige mænd går med læderbælter i god kvali, og det gør ikke noget, at de koster – lidt ligesom sko! Du går ikke galt i byen med det klassiske sorte bælte, Nero Intreccio Scolpito, fra Bottega Veneta. Ca. 3000 kr. i Bottega Veneta i København.

3. Klassiske briller fra Moscot

Hvis du kan lide klassiske modeller, så vil du synes om Moscots serie Originals, der er baseret på firmaets arkivtegninger af modeller fra 1930-1970. $225 her.

 

 

 

 

 

4. Bluetooth-afspiller fra Jawbone

Den sorte Jambox er den mest cool bluetooth afspiller til alle dine I-sager. Lyden er fantastisk, og boxen er ledningløs, så du kan tage den med overalt. 1499 kr. her.

5. Pas-holder fra Valextra

Når du nu er en mand af verden, kan du ligeså godt være en stilet mand af verden. Rejs med pas-holderen, Porta Passaporto Delle Nazioni, fra Valextra. Ca. 1500 kr. her.

6. Chick-a-dee røgalarm

Røgalarm-fuglen Chick-a-dee er en helt almindelig røgalarm i et lidt sjovere betræk. Den monteres i loftet på sædvanlig vis, og batteriet holder i et år. 395 kr. her.

7. Knive fra Edge of Belgravia

Glem alt om Global-knive – so last year – og tag et kig på knivene fra Edge of Belgravia. Ikke nok med, at de brugsmæssigt er på professionelt niveau, men de er også meget mandige at se på. Vi er mest til den sorte Ceramic Onyx serie, men knivene fås også i andre materialer. Priser fra 400 kr. for en grøntsagskniv her.

8. Plaid fra Hudson Bay Company

Tæppet med signaturstriberne fra det canadiske Hudson Bay Company er hverken momset eller tøset. Tværtimod oser det af tidløs klasse og kan upgradere ethvert mande-hjem (og dig, når du nonchelant svæber det om din frysende kæreste). $275 her.

Ekspert i skønhedspleje med mange års erfaring som skønhedsredaktør og freelance- skønhedsjournalist på forskellige magasiner. Idag skønhedsredaktør på magasinet BAZAR og kvinden bag Groomroom.dk, et blogazine om alt indefor skønhedspleje - for MÆND.

2 Comments

Skriv din mening

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mere om Shopping

To Top