Strik til halsen
Amerikanske The Hill-Side har siden 2009 lavet de mest cool strik-accesssories som slips, butterfly, halstørklæder og lommetørklæder til mænd, og den nye kollektion er ingen undtagelse. Der er masser af striber og andre mønstre i kollektionen, men farverne er afdæmpede, så det bliver aldrig for vildt eller cirkus-agtigt. Pep dit hverdags-outfit op eller giv dit formelle jakkesæt et personligt præg med de strikkede sager. The Hill-Side fås ikke her i landet men på Needsupply.com, der sender til Danmark for ca. 50 kr. Priser fra $89 for slips til $125 for tørklæder.
Læs også: Sådan binder du 4 klassiske slipseknuder