|

Begynderes guide til barbering med DE skraber

Den ultimative største fordel ved at skifte din almindelige skraber ud med en gammeldags DE skraber er økonomien. Et nyt barberblad koster kun 2,50 kr! Og så får du oven i købet en MEGET bedre og tættere barbering.

Læs også: Hår – Sådan får du klassisk James Bond shine

Hvilken DE skraber skal du vælge?

Måske har din bedstefar en DE skraber liggende, som han ikke bruger længere. Spørg! Der er noget fint over at arve mande-sager. Du kan også købe en antik (den kan jo koges og desinficeres) på eksempelvis Ebay (søg på Safety Razor eller Double Edge Razor) eller Proshave.dk, hvor priserne starter fra 160 kr.

Ellers køb en ny. Mærket Merkur laver de bedste på markedet og starter fra 219 kr. Modellen Merkur Classic 1904 er en sand klassisker, der kan fås for 229 kr. Klik her, hvis du ikke gider tage stilling og bare vil have et komplet barbersæt med DE skraber

Blade

Bladene til DE skraber koster kun 2,50 kr., pr. stk., så der er mange penge at spare! Prøv dem fra Feather, Merkur eller Derby. Du kan både købe blade og DE skrabere her.

 Teknikken

– Forbered dit skæg: Barbér efter badet, hvor dit skæg og din hud er blød og medgørlig. Ellers vrid en vaskeklud op i lunken vand og læg det henover skægget i nogle minutter. Gentag proceduren, hvis huden ikke føles smidig nok.

– Skum op: Så er det på med barberskummet, barbersæben, olien eller hvad, du forestækker at barbere i.

Læs også: Økologisk barbersæbe til feinschmeckeren

– Selve barberingen: Det kræver lige lidt øvelse at mestre din nye skraber, men vær opmærksom på følgende:

a. Pres så lidt som muligt – skraberen er tung og vil gøre jobbet for dig. Hold evt. fast helt ude for enden af skaftet, hvilket vil forhindre, at du kommer til at presse for hårdt.

b. Vinkl bladet 30 til 45 grader. Start evt. med at holde skraberen vinkelret på dit ansigt og tip den indtil, du lige akkurat kan begynde at skære. Øv dig på din arm først.

c. Barbér MED hårene. Så længe du bare kører over nogle gange, skal det nok blive helt glat og så undgår du indgroede hår og skægpest.

– Efter barberingen: Brug en god aftershave, der ikke irriterer din hud. Sensi-Baume Mineral After-Shave Balm er beregnet til sensitiv hud. Vichy Homme, 153 kr. på Apoteket.

Læs også: Begynderens guide til barbering med ragekniv

Mere viden...

One Comment

  1. Christian / MetroMand siger:

    Super guide! En lille ekstra ting som man altid bør gøre (efter min mening): husk at vaske ansigtet efterfølgende i koldt vand, så du lukker dine porer igen.

    Mvh. Christian

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *