Ulrich Thomsen for Matinique

Som barn ville jeg gerne være… badmintonspiller. Jeg spillede badminton, da jeg var omkring 10 eller 12 år gammel. Men så fik jeg en knallert, og pigerne begyndte at få bryster, så jeg fik travlt med at jagte det i stedet. I gymnasiet ville jeg være skuespiller, selvom jeg var 26, da jeg blev optaget på Statens Teaterskole.

Hvis jeg ikke var skuespiller, ville jeg gerne være… kunstmaler. Jeg maler portrætter i olie. Jeg udstiller ikke. Det er personligt. Og jeg kan godt lide, at der ikke er nogen, der blander sig. Det er bare mig. Min stil er impressionistisk, rå. Jeg er lidt sjusket omkring det.

Hvis jeg har tid tilovers… maler jeg! Og hvis jeg er inde i en periode med meget arbejde, laver jeg absolut ingenting. Jeg skriver også – og jeg har instrueret en film.

Øjeblikket der forandrede mit liv for altid… var da jeg fandt ud af, jeg ville være skuespiller. Det var min fremtid. Jeg vidste, det var det, jeg ville lave, og efter at have lavet noget amatørarbejde fandt jeg ud af, jeg var god til det. Jeg kæmpede ikke med, hvad jeg ville lave, når jeg blev voksen. Det var det. Det var et definerende øjeblik for mig.

Når jeg kigger mig i spejlet, ser jeg… en fyr der er ved at blive ældre. Jeg er lige fyldt 50.

Du skulle ikke tro det, men jeg er god til… jeg er sjov. Folk tror, jeg er så alvorlig.

Du skulle ikke tro det, men jeg er ikke god til… jeg er rimelig god til mange ting, men jeg ved ikke en skid om kemi. Jeg kan lægge rør ind, ordne vinduer og lægge fliser. Jeg er handyman. Når folk ser mine malerier, vil de nok synes, jeg er skidedårlig til det. Jeg ville gerne være en bedre maler og skuespiller.

Jeg kører… bil. En Audi Q5.