12 dage med CPH:DOX
Årets CPH:DOX bestod af en række spændende kulturelle begivenheder – koncerter, udstillinger, debatter og dokumentarfilm – som udspillede sig over 12 dage, primært i det centrale København.
Derfor er det måske lidt svært for mig at komme med en overordnet vurdering, men mit personlige indtryk var, at festivalen var meget velorganiseret og forløb mere eller mindre som den skulle.
Jeg oplevede kun 2 gange at visningen af en film blev forsinket mere end få minutter, og det fungerede glimrende med de små Q&A’s med instruktører og medvirkende, som man fik med efter visse forestillinger.
Underholdende, tankevækkende og små-aktivistisk
Udvalget af film er stort, og selv om nogle af dem er lidt små-aktivistiske i det, er der også mange, som bare er underholdende og tankevækkende, eksempelvis Memory: Origins of Alien, som er en hyldest til Ridley Scotts rumgyser, eller den rørende og personlige A Stranger af svenske Mikel Cee Karlsson.
Af de film, jeg så, blev jeg især fanget af Three Identical Strangers og Almost Human. Det er 2 meget forskellige film, som på hver sin måde tvinger seeren til at forholde sig til sin egen selvforeståelse som handlende og tænkende væsen. Hvor 3 Identical Strangers handler om vores fortid og vores forståelse af arv og miljø, handler Almost Human mere om vores fremtid og de eksistentielle spørgsmål, som den teknologiske udvikling stiller os.
Begrebet identitet fylder meget i disse år, hvor både traditionelle ideer om køn og national-ånd bliver udfordret, og det er befriende at se emnet behandlet på en mere overført og lidt poetisk måde.
Selv om de fleste af de dokumentarer, som jeg så, var spændende og vedkommende, var der dog også enkelte, der virkede lidt søgte. For eksempel den velproducerede Taste of Sky, der handler om Claus Meyers projekt med at åbne en restaurant i Bolivia og engagere lokale, ofte fattige bolivianere, virkede lidt for mig som noget, der kunne have været dækket på 30 minutter i en DR2-udsendelse.
Også Ulveland, der handler om en flok børn fra Blågårds Plads , og som jeg havde set frem til, da jeg selv har boet i området, virkede tilfældig og en lille smule intetsigende. Alligevel fik begge film store applauser af publikum, så der var tydeligvis andre, der nød filmene mere, end jeg gjorde.
