Prada Luna Rossa Extreme er en lækkerbidsken
Duftene til foråret tegner godt, for GR får den ene efter den anden lækre herreparfume ind ad døren i øjeblikket. Denne gang vil vi fortælle dig lidt om den nye Prada Luna Rossa Extreme
Læs også: Intet slår den nye Valentino
Om duften
Det er jo ingen hemmelighed, at der bag skribenten “Groomroomster” her på GR gemmer sig en kvinde, så du er i særdeles gode hænder, når du læser parfume-anmeldelser her; du kommer med andre ord til at dufte nøjagtigt, som damerne gerne vil have det, hvis du følger anbefalingerne!
Og Luna Rossa Extreme fra Prada kan – udfra en kvindes næse – betegnes som særdeles maskulin og sexet. En rigtig aftensparfume, der nok er en smule for indtrængende til brug på arbejdet. Den er komponeret med harpiks-agtige hjertenoter med antydning af peber, krydret bergamotte, balsamisk labdanum, enebær og intens lavendel, der er selve ryggraden i parfumen. Hertil kommer den mørke bælg og frøene fra intens vanilje, der giver sødme og ekstra dybde til duften. 50 ml, 419 kr på Stylepit.dk.
Om navnet
Parfumen har fået sit navn efter Luna Rossa sejlsports-teamet, der blev sammensat i 1997 af Patrizio Bertelli, CEO for Prada. Holdet er vokset til at blive et af de bedst kendte og mest respekterede hold i America’s Cup – sejlsportens ældste og mest prestigefyldte trofæ. I dag består holdet af 80 medlemmer – mandskab, designere, bådebyggere, analytikere, og mandskabet på land – fra ni forskellige lande.
Læs også: Til mode- og filmnørderne – Fashion in Film Festival CPH