4 forførende herreparfumer til foråret

Fire forførende herreparfumer

Der er forår og dejlige dufte i luften! Her er fire af de mest maskuline, forførende herreparfumer ligenu fra Paco Rabanne, Davidoff, Lacoste og Chanel.

Læs også: Deo på budget

Læs også: Friskhed på flakon fra Shiseido

1. Paco Rabanne: En krydret 1 Million

1 Million er en limited edition af den allerede eksisterende duft ved samme navn. Det specielle ved udgaven her er den fine flakon, der forestiller en guldbar, som allerede ved første øjekast sladrer om duften indeni. 1 million fra Paco Rabanne er nemlig til den tungere og mere komplekse side med noter fra mynte, blodappelsin, rose og kanel, hvor især den sidste note træder tydeligst frem. Det er en speciel parfume, som er særdeles maskulin og “inæsefaldende” til aftenbrug. Eau de Toilette, 100 ml., 600 kr.

2. Davidoff: Orientalsk dukkert med Cool Water Night Dive

Der er noget evtigt sporty over duftene fra Davidoff, og selvom denne Night Dive version af Cool Water er ment som en tungere aften-udgave, er den stadig til den friskere side. Det er en grøn, orientalsk duft med noter fra rå, grønne bønner, lentisk træ, mynte og koldtvandsfrugter på en bund af amberagtig cashmeran. Duften er interessant, fordi den rummer de nærmest crispy, grønne noter, der siden udvikler sig til en lun, balsamisk fornemmelse på huden. Eau de Toilette, 75 ml., 380 kr. Fås i butikkerne fra 12. maj 2014

3. Lacoste: L!ve og meget krydret

Den nye herreparfume L!ve i den maskuline, minimalistiske flakon er ved første duftindtryk en krydret fornøjelse. Når noterne får lov til at udvikle sig på huden afsløres grønne blade og vandnoter, der giver et mere let og frisk islæt til den ellers lidt komplekse og stærke duft fra Lacoste.

Eau de Toilette, 100 ml., 560 kr. Fås i butikkerne fra 26. maj 2014.

Læs også: Lacoste Polo på flaske

4.  Chanel: Ekstrem lækker Allure Homme Sport Eau Extreme

Allure Homme Sport Eau Extreme er bare frisk og sporty lækkerhed udover alle grænser, og nu kommer den i en smart rejsestørrelse. Det første, der rammer næsen, er de mest lækre og friske citrusnoter fra siciliansk mandarin, marokkansk cypres og krusemynte. Så kommer der dragende noter af musk og tonkabønne på en bund af maskulin cedertræ og sandeltræ fra Ny Kaledonien. Eau de Toilette Concentree, 20 ml travelspray med to refiller, 640 kr.

 

Mere viden...

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *