Sov godt
Er du en af de 500.000 danskere, der døjer med søvnproblemer?
Hvis man har svært ved at falde i søvn, skal man give sig selv tid til at falde til ro, før man går i seng, og helst ikke bruge computer eller mobil eller se TV i ca. en time, før man lægger sig. Derudover skal man opretholde en fast døgnrytme, undgå koffeinholdige drikke efter middagstid og i øvrigt også motionere og spise fornuftigt.
Men alt det får man jo ikke gjort, så hvad kan man gøre for at forbedre sin søvn, uden at det kræver den store selvdisciplin? Det er vel trods alt okay at være doven, lige når det angår søvn.
Hvor du sover og hvordan du ligger
De to ting, der betyder mest, og som ikke direkte afhænger af dine egne vaner, er det umiddelbare sovemiljø og din seng.
Hvad angår sovemiljø, er der nogle generelle fif, der kan hjælpe de fleste til en bedre nattesøvn.
Det drejer sig i store træk om at sikre, at det rum, man sover i, er stille, køligt, mørkt. Det kan man jo sørge for på forskellige måder, og hvis forholdene ikke er ideelle, kan man afhjælpe situationen med mørklægningsgardiner og evt bruge ørepropper. Derudover skal man naturligvis sikre sig, at der ikke er for støvet i soveværelset, da det også kan forstyrre søvnen.
Individuelle præferencer
Hvordan man ligger bedst er imidlertid et mere individuelt anliggende, og det er derfor ikke sådan, at det nødvendigvis er bedst for dig at sove på en blød madras i en stor luksusmodel af en seng.
Afhængig af bl.a din kropsvægt kan det tværtimod være en bedre idé med en hård udgave med mere fasthed i underlaget, selv om en sådan madras måske ikke umiddelbart føles lige så bekvem.
Hvis du dog ikke står og har planer om at købe en helt ny madras, kan du overveje at anskaffe dig en god topmadras i første omgang, da en sådan ofte vil kunne forbedre din søvnkvalitet – selv hvis din madras ikke er den bedste på markedet. Bare husk, at det ikke altid er det, der umiddelbart føles godt at ligge på, som er bedst at sove i.
Sov godt