3 ting som du måske skal droppe

Tiderne ændrer sig hele tiden, og hvis man ikke følger med, ser man enten dum eller kontrær ud.

For mange af os mænd, bliver det næsten eksponentielt sværere med årene, når først vi har rundet de 30, og så står vi pludselig der i baggy jeans og gele-strithår, og ligner noget fra for 15 år siden. Det kan godt blive lidt trist at se på, men det er jo notorisk svært at give slip på det, man kender, og nogle gange skal man have en hånd, før man kan se, at det er på tide at komme videre.

Vi har samlet tre job-relaterede ting, som vi selv har oplevet, måske er på vej ud.

At bære jakkesæt og slips til jobsamtaler

Medmindre du søger en stilling som jurist eller lignende, er det måske efterhånden en god idé at droppe i hvert fald slipset. Ved de første par jobsamtaler, som jeg var til, bar jeg slips og jakkesæt, på trods af, at der bare var tale om telefonsælger-studiejobs, og selv om jeg måske var lidt overdressed, gik det an. Ved de seneste stillinger, jeg har søgt, har jeg siddet over for en en person i sweatshirt og slidte kondisko, og her har det virket næsten antikveret at have slips på. Især i mindre virksomheder er det min erfaring, at dress-code er afslappet, og så kan man ofte klare sig med et par velsiddende jeans, mørke sneakers og en polo-shirt.

At skrive ”kære” i starten af breve

Det er blevet så normalt at skrive ”hej xxx”, at jeg har oplevet, at især mennesker af det modsatte køn kan misforstå situationen og tro, at man lægger op til et eller andet, hvis man skriver ”kære” foran deres navn. En af mine tidligere arbejdsgivere havde indført den firmapolitik, at man konsekvent skrev ”hej xxx” til kunder for at undgå dette.

At starte med formelle indledninger

Jeg har altid været vant til at skrive: ”Jeg henvender mig efter med interesse at have…” og lignende, men i disse tider, hvor mailkorrespondance næsten minder om sms’ning, er det ofte skudt over mål. Jeg har oplevet, at det faktisk forvirrende den anden læser, som ikke forstod, hvad jeg mente

Vær bevidst om formen

Hvis du, som jeg, er tilhænger af gamle, mere formelle former, er det lidt vemodigt at skulle skille sig af med dem, og man kan naturligvis også vælge at stå fast. Men så må man i det mindste være klar over, at man kan komme til at virke lidt krukket og gammeldags. Det er der jo heller ikke noget i vejen med som sådan, så længe det er et bevidst valg.