Connect with us

GROOM ROOM

Hvordan får man venner som voksen?

Sådan får du nye venner

Diverse

Hvordan får man venner som voksen?

Hvis du nogensinde i løbet af dit voksenliv har været nødt til at flytte i forbindelse med arbejde eller lignende, har du sikkert oplevet, hvor svært det kan være at finde nye venner som voksen. Måske har man endda taget det lidt for givet, at man altid vil have venner og bekendte omkring sig og være en del af nogens større vennekreds, men nu står man pludselig mutters alene i en fremmed by, og er i tvivl om, hvad man skal stille op.

Et venskab er jo noget, der ofte opstår ved et tilfælde, og som man kultiverer over tid, og det virker unaturligt at forsøge at kunstigt igangsætte hele den proces. Og hvordan gør man overhovedet det?

Træd ind i eksisterende fællesskaber

Det bedste, man kan gøre, er at have øje for, at venskaber netop er noget, der opstår hen ad vejen, og ikke noget, som man aftaler og underskriver kontrakt om.

Du kan ikke forvente at gå ud og finde ”en ven”. Det, du kan gøre, er, at sørge for at bringe dig selv i så mange situationer, som muligt, hvor mulighederne for, at der kunne opstå venskaber, er gunstige.

Noget, der virkede for undertegnede, var, at jeg meldte mig ind i en kampsportsklub, og på den måde automatisk blev en del af et ret intenst fællesskab. Om man vil indrømme det eller ej, så er fysisk kamp en ganske intim oplevelse, og man føler hurtigt et slægtskab med de folk, som man har ligget og bokset med.

Holdsport

Men også fodbold og andre former for holdsport, som er båret af sammenhold, kan være gunstige miljøer at udvikle venskaber i. Fælles for medlemmerne i enhver klub er nemlig også det, at de kommer af deres egen fri vilje, i deres fritid, og altså prioriterer det sociale sammenhold. Derfor kan man regne med at møde en masse udadvendte mennesker, der er passionerede om fællesskabet, i modsætning til på arbejdspladsen, hvor det måske ikke altid er lysten, der driver værket.

Det korte af det lange

Derfor: Overvej at melde dig ind i en sportsforening af en slags, gerne noget med nogle potentielt intense oplevelser. At prøve noget grænseoverskridende sammen med andre, der også gerne vil prøve det, er et godt grundlag for dannelsen af venskaber.

Lad disse eventuelle venskaber udvikle sig organisk, og undlad at forsøge at gøre nogen til din ven fra første gang, du møder dem. Så er du godt på vej, i hvert fald.

Continue Reading
Måske synes du også godt om...

Ekspert i skønhedspleje med mange års erfaring som skønhedsredaktør og freelance- skønhedsjournalist på forskellige magasiner. Idag skønhedsredaktør på magasinet BAZAR og kvinden bag Groomroom.dk, et blogazine om alt indefor skønhedspleje - for MÆND.

Klik for at kommentere

Skriv din mening

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mere om Diverse

To Top