| |

GR tester – Klassisk massage hos Arndal Spa

Lotte Arndals Arndal Spa, der tidligere hørte til i kælderen på Hotel D’Angleterre, er flyttet til nye, luksuriøse lokaler i Store Kongensgade. Udover et veludstyret fitnesscenter med personlige trænere til rådighed, tilbyder centret skønhedsbehandlinger og massage samt en spaafdeling med saungus (gratis for medlemmer af fitnesscentret) og jazucci. Da universet ikke er spor feminint men derimod råt, strømlinet og 100% mande-venligt, blev GR inviteret til at teste en massagebehandling.

Læs også: 8 tips til tør hud

Læs også: GR tester – Ansigtsbehandling for mænd

God klassisk massage

På Arndals massagemenu finder du  en vifte af behandlinger, der udføres af top professionelle massører og 100% økologiske produkter. GR valgte en klassisk massage…

Du bliver ført ned i et lille, lækkert lokale med en utroligt komfortabel briks med varme i. Massøren beder dig vælge din egen olie til massagen, hvilket er en befrielse, for der er ikke noget værre end at blive masseret fra top til tå i en duft, man ikke bryder sig om. Selve massagen bygger på fingertryk, strygninger og petrissage af det øvre muskellag. Massagen stimulerer cirkulationen, løsner spændinger og stress i kroppen.

Hvis du er kontor-mus, kan vi anbefale, at du beder om at få fokus på det øverste af kroppen. Og du skal ikke være bange for, at massøren i Arndal Spa ikke kan tage fat. GR blev masseret af en ganske lille, tynd kvinde, der ikke så ud af meget, men kunne få os til at bide i massagebænken, når hun greb fat i myoserne. Fantastisk! Med i prisen hører en tur i spa-afdelingen, hvor du frit må benytte faciliteterne. På den måde kan du langsomt vågne igen og lade op til den hektiske verden udenfor . 25 min: 500 kr. 55 min: 800 kr. 1 time og 25 min: 1.150 kr. 

Arndal Spa, St. Kongensgade 21. Tlf. 33 33 02 42. Arndalspa.dk.

Arndal SpaArndal SpaArndal Spa

Mere viden...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *