Her kan du få en sindssyg klipning og et godt råd for kun 100 kr, habibi

Vollsmose.

“Vi har 3.568 parabolantenner, 632 garager, ni spisesteder, syv boldbaner og én barbershop”

Sådan starter Emil Langballes nye dokumentarfilm “Q’s Barbershop“, der havde verdenspremiere på CPH:DOX-festivalen i denne uge.

Filmen handler om Qasim Ahmed Nuur – Q blandt venner – og venner har han mange af. Dansk-somalieren klipper dem alle. Han giver dem også råd om livet og er “vores allesammens storebror,” som én af drengene siger i paneldebatten efter filmens visning ved CPH:DOX.

Filmen varer en time, men Langballe har brugt halvandet år i frisørsalonen på torvet i Danmarks største ghetto: Vollsmose ved Odense. Instruktøren har hængt ud med Qasim og alle de somaliske Vollsmose-drenge. Lært dem at kende og vundet deres tillid.

Dette er der kommet en lille og meget fin film ud af, hvor han portrætterer en lang række farverige personligheder i frisørstolen, samt ikke mindst barberen selv. Vi får at vide at Qasim voksede op i en lille somalisk by med det lovende navn Paradise. Her solgte han cigaretter på gaden som 7-årig og husker sin fars svedlugt. Faderen døde, krigen kom og Qasim endte i Danmark. Siden har han ikke været tilbage i sit hjemland.

Kæmpe persongalleri

Q’s Barbershop har et meget stort persongalleri for en film på 60 minutter.

Jeg sad tilbage og ønskede mig, at der havde været plads til at høre meget mere om Qasim, hans oplevelser og hans drømme. Vi får fornemmelsen af, at han er glad for sin skæbne og sit job. Man ser ham aldrig uden det vindende smil. Men vi ser ham også sove i frisørstolen i pauserne mellem 7 timers klipning 6 dage om ugen. Vi hører ham drømme om at bo i et højhus i Dubai, hvor han aldrig skal klippe igen. “Du kan klippe araberne, bror. De har hår over det hele,” siger filmens slacker Elias, og Q svarer “nej, jeg skulle ikke klippe nogen”.

Hvad drømmer Qasim egentlig om? Vi får det ikke at vide, for Emil Langballe lader det blive ved de henkastede bemærkninger og fokuserer i stedet for på alle de mange mænd og drenge, der kommer ind i Q’s Barbershop for at få en “houseparty”, “Will Smith” eller afro. Qasim er mester i at lave de lækreste fades, så man er klar til både dates og fredagsbøn.

Persongalleriet indeholder alt fra føromtalte Elias, der er sin egen film værdig, over den unge fyr, der lige er kommet ud af fængslet til Qasims egen søn, der begynder at græde, fordi det gør ondt at få redt sin afro ud.

Langballe fortalte at det krævede et større logistisk arbejde at få personerne til at møde uklippede op på den rigtige dag, når der pludselig kom en Eid i vejen, men det hjalp at han lovede dem gratis klipning.

0% morale og socialrealisme

Noget der er virkelig godt ved denne film er, at instruktøren har navigeret fint uden om den oplagte vinkel om ghettoproblemer, socialrealisme og moraler. Mest af alt er vi bare til stede i frisørsalonen sammen med Q og hans drenge. Vi kan få lov at danne os vores eget billede af de unge somaliere og af den udskældte bydel, som regeringen truede med at rive ned. Langballe fortalte, at det var vigtigt for ham ikke at gøre nogen af filmens personer til ofre. Det er lykkedes ham godt.

Men vi hører samtidig om Qasims udfordring med at have boet i Danmark det meste af sit liv, men stadig blive set skævt til pga hans hudfarve. Og vi får en beretning om en ung somaliers clash med en “ældre herre” i toget, der råbte at sådan en sort neger skulle rejse hjem.

Hvor er kvinderne?

Én blandt publikum rejste sig efter filmen op og spurgte panelet, der bestod af Emil Langballe og en flok af de somaliske drenge, om hvor kvinderne i Vollsmose egentlig bliver klippet. Der blev helt stille. De hviskede lidt indbyrdes og svarede endelig: “det ved vi faktisk ikke”. Og ja, der er kun mænd med i filmen. Udover snakken om Elias’ dame, som han er meget forelsket i, men som når at forlade ham igen inden filmen er slut. “Så er du fri igen Elias”. “Jeg har altid været fri. Men nu er hun fri igen”. Vi elsker Elias!

Langballe fortalte at grunden til at der ingen kvinder er med i filmen er, at der ingen kvinder kommer i Q’s Barbershop, men at han også gerne ville vise en mandeverden og høre hvad de taler om, når konerne og kæresterne ikke er der.

Man får lyst til at besøge Vollsmose

“Skal vi ikke tage til Vollsmose og få en fade hos Q?” spurgte én af mine venner der var med i Palads og se filmen. Og det får man virkelig meget lyst til når man ser filmen. Vi får indtrykket af et ekstremt sammenhold og alle i filmen har travlt med at fortælle at bydelen er tryg og sikker. Der er endda flere der fortæller, at de er flyttet tilbage efter at have boet andre steder. Det er blandt andet “Hassan Hus”, der har fået sit nye kælenavn fordi han er flyttet i hus. Han savner at kunne gå ud af døren og være omgivet af venner. Der er kedeligt for Hassan i parcelhuskvarteret han er forfremmet til.

Men spørgsmålet er hvordan vi som typer udefra ville blive taget imod. Vi ved det ikke, men Emil Langballe lykkedes med det. Vollsmose kaldes dog ikke for “Voldsmose” for ingenting. Det er ikke sort/hvidt.

Se filmen på DR

Hvis du har fået lyst til at se Q’s Barbershop selv, så er det for sent på CPH:DOX, men fortvivl ikke. Den kommer snart på DR og vi skal nok give lyd når vi ved hvornår.

Meget mere fra CPH:DOX

Don’t zap away. Her kommer meget mere fra CPH:DOX.