Ny viden om motorik (det ser skidt ud for drenge) + 6 tips
Det har i mange år været en almindelig antagelse at drenge har en bedre motorisk sans end piger. I hvert fald, når det kommer til grovmotorikken. Et nyt studie fra det norske universitet i Stavanger viser noget helt andet. Læs videre her og få de overraskende resultater, samt 6 gode råd til hvordan du styrker din søn eller datters motorik.
Men lad os først lige få begreberne på plads.
Grovmotorik og finmotorik
Motorik er den funktion, der involverer musklernes præcise bevægelser for at udføre en specifik handling.
De fleste bevægelser kræver evnen til at mærke hvad ens muskler gør, mens de udfører handlingen. Motoriske problemer opstår, når et menneske ikke kan få musklerne til at bevæge sig på den måde, han eller hun oprindeligt ønskede. Dette kan især hos børn udmønte sig i forfærdelige situationer i institutioner og skole.
Derfor er det vigtigt at vi hjælper vores børn med at styrke deres motoriske sans.
Grovmotoriske færdigheder er dem, vi bruger til at bevæge vores arme, ben og overkrop på en funktionel måde. Grovmotorikken involverer de store muskelgrupper i kroppen, der gør det muligt at gå, løbe, hoppe, sparke, sidde op, løfte eller kaste med en bold f.eks.
Grovmotorik kræver også evnen til at kunne tænke en bevægelse igennem og lægge en plan for dens udførsel. Det er naturligvis noget der sker underbevidst for de fleste af os. Et barn med grovmotoriske vanskeligheder kan f.eks. sagtens have kræfter og muskler til at kravle op af en stige til rutschebanen, men kan alligevel ikke gøre det, for han ikke kan få fødderne til at placere sig på de rette trin i den rette rækkefølge.
Grovmotoriske færdigheder adskiller sig fra de finmotoriske, der er evnen til at bruge hænder og fødder til komplekse aktiviteter, der gør brug af de mindre muskler i kroppen. Dette kan f.eks. være ting som skrivning eller tegning.
Drenge og piger
Tilbage til Universitetet i Stavanger og deres undersøgelse af 1.000 2-årige børn.
Der har tidligere været lavet undersøgelser af forskellen på drenge og pigers motoriske færdigheder. Næsten altid til drengenes fordel. Men denne nye, og hidtil udset omfattende undersøgelse fra Norge viser faktisk det modsatte.
Mere end 1.000 2-årige børn er over en tre måneders periode blevet observeret af pædagogerne dagligt i forhold til deres grovmotorik (f.eks. evnen til at kaste med en bold), finmotorik (f.eks. evnen til at bladre i en bog), samt evnen til at klare sig selv (f.eks. tage tøj på).
Resultatet af undersøgelsen viste at pigerne klarede sig bedre end drengene, når det kom til finmotorik og evnen til at klare sig selv, hvor de to køn var lige gode til de grovmotoriske opgaver som at sparke til en stor bold, cykle på trehjulet cykel eller løbe og hoppe.
3 tips til at styrke barnets finmotorik
Vi starter med tips til finmotorikken.
- Leg med svampe og vand
Tog to skåle og fyld den ene op med vand. Nu skal barnet klemme svampen, suge vand op og klemme det ud i den tomme skål. Dette fortsætter til vandet er flyttet fra den ene skål til den anden. Denne sjove leg og simple øvelse styrker hænder og underarme
- Ris-race Fordel en håndfuld ris imellem to skåle og hav en tredje tom skål klar. Giv både dit barn og dig selv en pincet i hånden. Nu gælder det om først at flytte al ens ris over i den tomme skål. Hvis barnet har for svært ved at få fat i de små riskorn med pincetten, kan I evt. starte med større ting, som f.eks. Cheerios eller lignende.
- Maling Forskellige former for maling kan hjælpe med at styrke dit barns hånd-øje-koordination. Fingermaling giver barnet mulighed for at bruge deres hænder og blive beskidt uden at føle at det er ulækkert. Maling med pensel hjælper barnet med at læse at holde fast på en pensel og bruge værktøj.
3 tips til at styrke barnets grovmotorik
Her kommer tips til at arbejde med dit barns grovmotorik
- Trampolin At hoppe på trampolin er en glimrende aktivitet i forhold til at træne barnets balance. Indendørs trampolinparker og legeland er sjove steder, hvor han eller hun også kan socialisere med andre børn, men du kan også købe en havetrampolin.
- Hinkerude Det kræver grovmotoriske færdigheder som balance og koordination at hoppe. Hinkerude er en simpel måde at øve disse færdigheder på. Hvis du ikke har et fortov eller en indkørsel, hvor du kan tegne en hinkerude med kridt, kan du også lave en inde i huset med malertape.
- Dans
Uanset om dit barn går til dans, spiller et dansespil på Wii eller Playstation, eller bare danser rundt hjemme i stuen, så er dans en fantastisk måde at træne sin grovmotorik. Dans hjælper børn med at udvikle balance, koordination og motoriske sekventeringsevner. Det kan også hjælpe dit barn med at opnå rytmisk sans.
Men hvorfor er piger bedre motorisk en drenge?