Løbesko fra Under Armour
Under Armour, et af tidens mest hypede sportstøjsproducenter, har netop udgivet deres nyeste kollektion. På vanlig vis kombinerer virksomheden et stilsikkert look og fine detaljer med sportstøj, der kan hjælpe dig med at nå dine mål hurtigere. Er du på udkig efter træningstøj til de lyse sommeraftner, så kommer du derfor ikke udenom UA SS18. Foruden træningstøj består den nye kollektion af caps, backpacks og sko. Vi har taget et nærmere kig på et par af sæsonens mest hypede løbesko nemlig HOVR Sonic.
HOVR – Sonic & Phantom
Under Armour har igennem en årrække produceret flere serier af løbesko. Årets model hedder HOVR, og har fået sit navn fra den bløde skumpude, der er placeret over sålen. Skummet gør det (endnu mere) behageligt at træde ned, og absorberer en stor del af stødet, når din fod rammer jorden.
HOVR er udviklet til at tage imod og give efter, som skum nu gør. Jo mere det bliver presset sammen, desto mere vil det reagere den anden vej. Designet er ment til at give dig et lettere løb, hvor ikke kun stødet absorberes, når du træder ned, men hvor du også får et stærkt ”rebound” i dit næste skridt.
HOVR kommer i en ”Sonic” og en ”Phantom”-model. Phantom er den bløde og behagelige, der også egner sig som casual wear, mens Sonic giver dig et stærkere afsæt, når du træder ned. Sonic giver dig derfor et stivere løb, og er ideel, hvis du gerne vil løbe hurtigt.
Er du derimod blot til motionsløb i ny og næ, eller har du problemer med led og knæ, så er Phantom en bedre løbesko, da stødabsorberingen er bedre. Ønsker du en sko, som du også kan løfte vægte i, så er Phantom ligeledes et godt bud.
Test af HOVR Sonic
Her på redaktionen har vi fået mulighed for at teste et par HOVR Sonic løbesko. Vi har i de seneste par uger stillet fødder til rådighed for en omfangsrig test, hvor vi både har løbet på asfalt, grus, bånd (med varierende elevation). Desuden var der også inkluderet en – om end kort – tur til Svanemøllen strand. Vejret har jo været helt fantastisk men der har alligevel været mulighed for at teste skoen en enkelt gang på et vådt underlag.
Det umiddelbare indtryk er, at Under Armour med HOVR Sonic har formået at lave en rigtig fin løbesko. Skoen har et godt greb om underlaget. Både på asfalt og på løbebånd ligger skoen stabilt på underlaget. Hælen på skoen er designet på en måde, så den fungerer som en sugekop, der hjælper med at sikre grebet. Dette er ikke noget, som man mærker til, når man løber, men går du fx med skoen ind på dit badeværelse, kan du mærke et lille sug, når du løfter hælen fra overfladen.
HOVR Sonic har en god pasform. Størrelserne passer fint i forhold til fx et par Nikes eller Adidas. Skoen lægger sig tæt omkring midterfoden og hælen er låst godt fast. Du oplever således ikke, at din hæl løfter sig op af skoen, når du løber. Der er er en smule plads foran tæerne, men det er ikke noget, der generer.
Skoen giver ikke så meget efter ved brug, så sørg for at købe en størrelse, der passer umiddelbart efter, at du har taget skoen på.
Overordnet set er UAs HOVR Sonic en rigtig fin løbesko. Skribenten af denne artikel løber til dagligt i et par Adidas UltraBOOST, som HOVR Sonic klart er på højde med. Skoen føles hurtig og har en god affjedring og stødabsorbering. Den er både velegnet til dig, der løber en 5er engang imellem og dig, der løber 10 km. flere gange om ugen.
Vind et par HOVR Sonic løbesko fra Under Armour
Du har nu muligheden for at vinde et par HOVR Sonic løbesko fra Under Armour. Det eneste du skal gøre for at deltage, er, at klikke dig ind på GroomRooms Facebookside og kommentere på det opslag, der ligger øverst.
Skal du løbe sommeren i møde i et af årets fedeste løbesko? Fin os på Facebook og deltag før din løbemakker. Vinderen trækkes allerede d. 19/6.