Mr. Burberry
Mr. Burberry er den seneste herreparfume fra Burberry, og det er ikke en hvilken som helst duft.
“Mr. Burberry er vores mest betydningsfulde herreparfume til dato. Inspireret af den ikoniske Burberry trenchcoat og af London, selvmodsigelsernes og kontrasternes by. Den er traditionel men samtidig uærbødig, elegant uden at forfalde til det nydelige. Den sammenfatter en stemning og holdning, som vore dages Burberry-mand vil genkende som sin egen,” siger Christopher Bailey, chefdesigner.
Mr. Burberry er inspireret af London; Traditionel men dog uærbødig, elegant uden at blive for nydelig. I duften mikses den britiske parfumekunsts klassiske noter med uventede ingredienser til en moderne, elegant og sensuel duft åbner med noter af sprød, syrlig grapefrugt, jordagtig vetiver og røget guaiac-træ.
Selve Mr. Burberry flakonen er inspireret af den ikoniske, sorte trenchcoat og dens typiske designdetaljer. Den vægtige hætte er markant og maskulin med sine referencer til knappernes horn-look, mens en håndbunden knude i engelsk- vævet sort gabardine er anbragt omkring halsen som en hyldest til det innovative stof, Thomas Burberry opfandt for mere end 100 år siden.
Duftenoterne i Mr. Burberry
TOP – GRAPEFRUGT, ESTRAGON, KARDEMOMME: Mr. Burberry slår tonen an med opløftende grapefrugt. Introduktionen af kardemomme etablerer en aura af maskulinitet gennem hele duften og dens krydrede facet bidrager med kompleksitet og elegance.
HJERTE – BIRKEBLAD, MUSKATOLIE, CEDERTRÆ: En birkeblads-akkord varmer duften op, mens cedertræ giver styrke og balance i forhold til de mere livlige topnoter.
KROP – VETIVER, GUAIAC-TRÆ, SANDELTRÆ: Den lette og lysende kropsnote er en hyldest til den lette vetiver-note. Konstrueret lag-på-lag med guaiac-træ udvikler den sig til en rig, røgagtig duft.