Ny bil? Sådan sælger du bedst den gamle

Der er masser af guides til bilkøbere, men knap så meget hjælp af hente for de private bilsælgere, der vil sælge deres bil på nettet. I samarbejde med Viabiler har vi lavet en guide til, hvordan du bedst får solgt din gamle bil.

Billeder – masser af billeder!

Vi kan ikke sige det nok! Billeder er ekstremt vigtige, når du vil sælge din bil. Det betyder ikke blot, at du skal tage en masse billeder. Det betyder, at du skal tage en masse gode billeder, som viser din bil fra enhver tænkelig vinkel forfra, bagfra og fra siden. Glem ikke billeder indvendigt, af bagsædet, af bagagerummet, ja, selv under motorhjelmen. Tag også billeder af dækkene og brug evt. en mønt til at vise, hvor meget af mønsteret, der er tilbage. Sørg også for, at din bil er rengjort, når du tager billederne. Den opmærksomhed, en beskidt bil får, er af alle de forkerte grunde. En ren bil gør sig bedre ud, og det kan direkte mærkes på interessen hos potentielle købere.

 TIP Forestil dig, at du er en potentiel køber. Hvad ville du selv være interesseret i at se, hvis det var dig, som var på udkig efter en bil? Jo flere spørgsmål, du kan besvare med et billede, des bedre er det.

Sæt prisen rigtigt

Der er mange faktorer ved en bilhandel, som fastsætter en pris som antal kørte kilometer, brændstofforbrug, tid til næste syn og dens generelle brugstilstand. Men med det sag,  skader det ikke at tjekke online sites som f.eks. Viabiler, hvor du kan se, hvad andre tager for ”din” bil. Men husk, at dette er vejledende og fastsat af de ovennævnte faktorer.

Spar ikke på teksten

Selvom et billede er tusind ord værd, betyder det ikke, at du kan springe en skriftlig beskrivelse over. Der er bare nogle ting, du ikke kan kommunikere ordentligt med et billede. Skriv derfor om dit ejerskab af bilen (f.eks. hvornår du har købt den), i hvilken tilstand bilen er nu, og påpeg fejl og mangler, som du kender til. Dette hjælper ikke alene potentielle købere til at forstå bilen bedre, men det sikrer også, at der ikke er ubehagelige overraskelser for køberen under testkørslen eller bagefter.

TIP En bils mangler kommer altid frem i lyset på den ene eller den anden måde, og så er det bedst, at det er gennem dig. Det øger din troværdighed, så der er 100 % rene linjer mellem køber og sælger.

Grundighed betaler sig

Alt i alt kan man reducere disse råd til ét gennemgående tip: Vær grundig. Ja, det er muligt at sælge en bil med næsten ingen billeder og en mangelfuld beskrivelse, men det er langt mere sandsynligt, at du får en masse henvendelser, hvis du har gjort dit fodarbejde godt nok.

 

Held og lykke!

 

Mere viden...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *