|

Fredes lystfiskerliv DEL 1 – Derfor skal du begynde at fiske

Foråret er lige om hjørnet, og du skal ud at nyde naturen. Men hvorfor ikke gøre det med en fiskestang i hånden? GR’s første gæsteblog skal handle om noget så ur-maskulint som fiskeri. Frederik Lorentzen er den mest cool lystfisker, vi kunne opdrive, og han vil i de kommende uger skrive om grejet, stederne, oplevelserne og ikke mindst kærligheden til naturen.

Læs også: Varm ørerne!

[vimeo]http://vimeo.com/40591966[/vimeo]

“Mit navn er Frederik. Jeg er 32 år gammel og fluefisker af hele mit hjerte…”

Når jeg fortalte det til folk for bare 3-4 år, blev jeg mødt med løftede øjenbryn. Men i dag bliver jeg tit bedt om at tage vennerne med på fisketure – måske fordi flere og flere søger mod naturen. Jeg er selv født og opvokset ved havet og med en bådebygger som far, så det af meste af min barndom blev tilbragt på og ved vandet med fiskestangen som min tro følger.

I teenageårene blev fiskestangen skiftet kortvarigt ud med piger, øl og skateboards! De sidste to supplerer jeg stadig med…

I de sidste mange år har behovet for åbne vidder, duften af saltvand og havets brusen været stærk, og jeg har udviklet min metode og hvilke arter, jeg fisker efter. Jeg er fluefisker og fisker primært efter havørred på kysten i Danmark.

Fluefiskeri er meget teknisk, og man kommer aldrig helt til at mestre det, for der altid være plads til forbedring af kasteteknik, viden om fiskenes adfærd, vejrforhold og udstyr.

Naturen er lunefuld, og selvom det at fange en fisk kan være utroligt enkelt nogle gange, så kan det andre gange virke fuldstændigt umuligt. Fiskene reagerer ikke, og det er som om, at de har luret mig. Men når det så lykkes at finde den rette teknik eller flue, der får fisken til at hugge, oplever jeg den sande tilfredsstillelse som fisker.

Derfor skal du blive lystfisker

  1. Den åbenlyse: Du kan lide at spise frisk fisk, og den du får hos fiskehandleren er generelt ikke frisk, og mange er fanget uden hensyn til havmiljøet og fiskebestande.
  2. Du elsker naturen men savner noget at foretage dig i den. Når du bruger så lang tid på kysten og ved vandet, rammer du de tidspunkter, som andre sjældent oplever. Sæler følger dig på kort afstand, marsvin jager føde få meter fra dig og en vandrefalk dykker med flere hundrede kilometer i timen efter en due…
  3. Du har lyst til at fordybe dig, og med fiskeri er der rige muligheder, hvad enten det er viden om metoder, biologi, grej, vejrforhold eller fiskepladser.
  4. Du elsker grej, og det er der meget af.
  5. Du savner en undskyldning for at være lidt aleneeller ude med vennerne uden at du kan klandres for at komme fuld hjem (i hvert fald ikke hvis du er designated driver).

 

Tekst: Frederik Lorentzen

Foto og video: Frederik Lorentzen, Pierre Stachurska og Jeppe Søgård Nielsen

 

Læs også: Tasker på budget fra Herschel Supply Co.

Følg Groom Room på Bloglovin og Facebook

Mere viden...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *