|

Turen går til lufthavnen

Nu er der ikke længe til, at hele Danmark går i stå og halvdelen af os flyver på sommerferie.

Sommerferien er for mange mænd et af årets højdepunkter, hvor man kan være sammen med familien og få koblet helt af på en strand i Tyrkiet eller et slot i Frankrig.

Skal du flyve på sommerferie i år, så er der god grund til at være opmærksom og forberede sig hjemmefra. Mange danskere får hver sommer en mindre behagelig oplevelse, når der er trængsel på vejene, i parkeringsanlægget og i lufthavnen.

Læg dertil de mange forsinkelser og aflysninger, der rammer stort set alle lufthavne i Europe, og du har en giftig cocktail.

Københavns lufthavn forudser, at sommeren 2019 kan blive en sommer, hvor alle rekorder slås.

Lufthavnen forventer således, at der kommer mere end 9 mio. rejsende gennem lufthavnen i sommermånederne, hvor der også vil være 37 dage med mere end 100.000 rejsende. Dette giver trængsel på begge sider af sikkerhedskontrollen og på landingsbanen.

Godt humør, en vis portion tålmodighed og en smule forberedelse er derfor vigtigt, hvis du vil undgå at gå ferien i møde med rynkede øjenbryn.

Sådan kommer du nemmest gennem lufthavnen

Nedenstående tips kan hjælpe dig med at være forberedt til din vej gennem lufthavnen. Især området omkring sikkerhedskontrollen kan sætte tålmodigheden på prøve en varm sommerdag:

  • Tjek at både dit, din bedre halvdels og børnenes pas ikke er udløbne. Flere lande kræver dertil, at et pas er gyldigt imellem 3 måneder og 1 år efter udrejsedato.
  • Rejser du afsted med familien og har du mindre børn, så kan du med fordel benytte dig af børnefamilie-sporene i sikkerhedskontrollen.
  • Opdatér dig på de gældende regler om, hvor stor håndbagage du må have med og hvad du må have i den. Mens det første varierer fra flyselskab til flyselskab, så er det, som du må medbringe bestemt af EU-kommissionen. Det kan du læse nærmere om hos Trafikstyrelsen.
  • Check ind hjemmefra hvis muligt, så du sparer tid i lufthavnen.
  • Husk, at hvis du flyver til Tyrkiet eller andre lande uden for Schengen-samarbejdet, så skal du igennem en ekstra paskontrol ved afsnit C. Der kan godt være lang kø her.
  • De fleste lufthavne har en app., hvor du kan følge med i ændringer på afgangstider, gates m.v. Alternativt kan du bruge lufthavnens hjemmeside.

Hvis dit fly er forsinket eller aflyst

Når passagertrykket stiger, stiger antallet af forsinkelser og aflysninger også. Disse kan være svære at tage højde for, men du bør som passager altid være bevidst om, at du har en række rettigheder i tilfælde af forsinkelser, overbookinger og aflysninger.

Foruden ret til forplejning, kan du have ret til en økonomisk kompensation, hvis dit fly er mere end 3 timer forsinket eller helt aflyst. Kompensationens størrelse er fastsat af EU-forordning 261/04 og er på enten 250, 400 eller 600 euro per passager.

flyforsinkelse cph

Det er distancen, som du skal flyve, der afgør, hvilken kompensationssats, som du er berettiget til:

  • Flyvninger under 1.500 km. – 250 Euro
  • Flyvninger på mellem 1.500 og 3.500 km. – 400 Euro
  • Flyvninger på mere end 3.500 km. – 600 Euro

Bemærk hertil, at da det er en EU-forordning gælder din ret til kompensation kun, hvis du flyver internt, fra eller til EU og med et europæisk flyselskab. Flyver du således fra Thailand til USA med Thai Airways er du ikke berettiget til kompensation. Forsinkelsens varighed måles fra dit faktiske ankomsttidspunkt til destinationen.

Har du oplevet en forsinkelse eller aflysning?

I Danmark er forældelsesfristen på civilretlige sager på 3 år. Du kan derfor have penge til gode hos et flyselskab, hvis du har oplevet en forsinkelse, overbooking eller aflysning tilbage i tiden.

Du kan gratis tjekke, hvor meget du er berettiget til hos bl.a. AirHelp, der hjælper passagerer med at få deres kompensation fra flyselskaberne.

Mere viden...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *