Connect with us

GROOM ROOM

Prikken over i’et

How to

Prikken over i’et

En mands outfit er sjældent fuldkomment, hvis der ikke er tænkt over detaljerne. Det kan være manchetknapper til jakken, kasketten til din sorte t-shirt eller uret på håndleddet til den opsmøgede skjorte.

Accessories kan give dit outfit den helt rigtige finish, og hvad enten du bruger dem af praktiske eller stilistiske årsager, så kommer du ikke udenom dem, når du gerne vil være velklædt.

Generelle retningslinjer

Selvom de rette accessories kan gøre meget for et look og være medvirkende til, at et ellers ordinært hverdagsoutfit, bliver til noget super lækkert og eksklusivt, så kan det også overgøres og blive for meget af det gode.

Som med så meget andet, bør du derfor lade vær, hvis du er i tvivl; For meget tilbehør kan hurtigt se for rodet eller smart ud og få dig til at ligne en tusindkunstner. Langt hen af vejen, er det naturligvis ens personlige smag, der afgør, hvornår en accessorie er én for meget, men husk grundreglen i ”less is more” og invester hellere i få kvalitets-accessories frem for mange billige.

Husk også at bære de forskellige accessoires inden for deres funktionelle rammer. Lad vær med at have en hipster-hue på om sommeren eller et par solbriller på indendørs. Det ser simpelthen for dumt ud…

Solbriller

Selvom sommeren i Danmark oftest ikke byder på mange solskinstimer, så kommer du ikke udenom at have hvert fald et enkelt par liggende.

Solbriller er et lækkert stykke tilbehør, som du kan kombinere med stort set alt, bare solen skinner(!). Selvfølgelig kan der være modeller, der passer bedre til nogle outfits end andre, men generelt er mørke solbriller gode hele vejen rundt.

Passer du godt på dine solbriller, kan du have glæde af dem i 10 eller flere år. Det kan derfor godt betale sig at investere i et par i en ordentlig kvalitet. Ikke nok med at de holder længere, og at der er kræset for detaljerne, så har solbriller fra anerkendte mærker bedre beskyttelse mod UV-stråler fra solen.

 

Ray Ban Clubmaster

Ray Ban Clubmater RB3016

 

Ray-Ban har lavet solbriller siden 1937. Du går ikke galt i byen med et par fra Ray-Ban, der har en række modeller, der efterhånden er blevet til klassikere. Aviator-modellen, som Tom Cruise gjorde udødelig i Topgun, Wayfarer fra 1970’erne og Clubmaster er alle modeller, der sidder godt på de fleste. Fælles for alle mærker er, at de kommer i flere forskellige farver og -kombinationer.

Ure

Det eneste smykke (foruden en evt. vielsesring) du som mand har brug for, er et armbåndsur. Et armbåndsur har måske ikke længere den helt store praktiske funktion qua smartphonens indtog, men det er et ekstremt stilistisk objekt, der kan gøre underværker for dit outfit.

Et godt armbåndsur er en mands bedste ven. Det kan være medvirkende til at udtrykke din smag, og vise omverdenen en lille smule af din personlighed. Det er din tro følgesvend, der sørger for, at du aldrig kommer for sent til et møde eller en aftale med din bedste ven igen.

Hvilket ur skal du så vælge? Det afhænger helt af din personlighed, men når det så er sagt, så er der nogle trends, som du kan vælge at følge. Ure i guld har i løbet af de seneste år oplevet en renæssance og er i dag populære som aldrig før.

Da guld er forbundet med luksus, har guldure traditionelt været meget ”flashy” og larmende, men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis længere. I dag kan du sagtens have et ur i guld omkring håndleddet, mens du samtidig bærer en simpel, sort t-shirt og et par shorts.

Casio Classic A168WG-9EF

Casio Classic A168WG-9EF

Casio har fx en kollektion (Casio Classic), der er ret retro-moderne, og Rolex har også produceret en række modeller i guld. Nogle af vores favoritter er Datejust 41 i sort og 18 karat guld og Submariner med sort urskive. Begge er ure, der pynter omkring enhver arm, og som du kan give videre til din førstefødte en dag.

Læs også: Rolex’ farverige lillebror Tudor

Læs også: Budget-venlige ure fra Daniel Wellington

Læs også: Anmeldelse af OMEGA Seamaster Aqua Terra GMT

Mere end bare solbriller og ure

Accessories er naturligvis meget mere end solbriller og ure. Skulle vi skrive om både bælter, tasker, keyhangers, punge, nøgleringe, caps og hatte, ville dette indlæg være blevet meget længere.

Vi har naturligvis skrevet om tilbehør til mænd før. Du kan finde nogle af vores tidligere indlæg ved at bruge søgefeltet eller fx læse mere om accessories til jakkesættet, farverigt tilbehør til stilen eller lækre backpacks her.

Ekspert i skønhedspleje med mange års erfaring som skønhedsredaktør og freelance- skønhedsjournalist på forskellige magasiner. Idag skønhedsredaktør på magasinet BAZAR og kvinden bag Groomroom.dk, et blogazine om alt indefor skønhedspleje - for MÆND.

Klik for at kommentere

Skriv din mening

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

Mere om How to

To Top